Der er gjort et stort research-arbejde for at bringe musicalen derhen, hvor den ikke bare er musikalsk underholdning, - men hvor den også fortæller et stykke Danmarkshistorie. Den kan ses uden forudgående viden om efteråret 1943, men det letter selvfølgelig forståelsen, hvis man har kendskab til f.eks. samarbejdspolitikken, koncentrationslejre osv.
Bent Blüdnikows bog "Min fars flugt" og Torben Meyers "Flugten over Øresund" skitserer på hver deres måde det, som jeg har tænkt som historisk ramme for min fortælling.
Musicalen starter i de sidste dage af september 1943, hvor det jødiske samfund bliver underrettet om, at en tysk aktion mod de danske jøder er på vej - og slutter på en strand i Nordsjælland med udsigt til friheden på den anden side af Øresund.
© Familien Tuxen, All Rights Reserved